Translate

søndag den 11. januar 2015

Studieretningslinjer.. En hjælp eller boost til Trivial Pursuit?

Efter 9. klasse vil mange gerne læse videre, nogle vælger den gymnasielle retning (STX) hvorimod andre mere føler for at tage på efterskole, starte på HTX el. HHX, starte på en erhvervsuddannelse, 10. klasse, osv. Hvis nu fx personen starter på STX, altså det almene gymnasium, skal personen også vælge en linje, en linje der bestemmer hvilket fag du kommer til at beskæftige dig med de næste 3 år, derved er denne linje ligesom en 3 retters menu af fag du primært skal fokusere på de næste 3 år af dit liv. 
Studieretningslinjer: 
Der er mange forskellige studieretningslinjer:
Samfundsfag, Engelsk og matematik
Biologi, idræt og matematik
Bioteknologi, matematik og fysik
Spansk, engelsk og mediefag
Osv...

Alle med det samme formål, at tilfredsstille elevens interesser og fremtidige planer...

Problemet:
Jeg synes det er lidt halv-latterligt at man allerede i 9.-10. klasse skal finde ud af hvad man vil lave/stræbe efter at lave resten af sit liv. Selvfølgelig kan man - under den gymnasielle uddannelse (STX) - efter et halvt år beslutte sig om denne linje er den perfekte linje for en selv. Men seriøst lad os lige få fakta på bordet.. Det første år/halve år er kravene slet ikke det samme som i 3g, selvfølgelig. Men hvordan i al verden skal man så kunne beslutte sig om at denne linje er noget for en? Hvis man ikke allerede fra starten af 1g får tværet de biologiske-samfundsfaglige-matematiske-engelske-tyske-franske-naturgeografiske begreber man skal kunne i 3g i hovedet, hvordan i al verden skal man så vide om linjen er noget for en? Hvis man også færdes godt i sin klasse det første halve år, men ikke er 100% sikker på fagene, har man jo heller ikke lyst til at skifte linje - væk fra sine venner - blot fordi der er en vis usikkerhed om man har interesse for fagene på linjen... Jeg synes det er halv-latterligt den måde studieretningslinjerne i dag er sat op på, hvem vil ikke gerne ud og leve sine drømme i stedet for at sidde med en semi-usikker linje man ikke er helt sikker på er noget for en? 3 år er lang tid, selvfølgelig ikke i sammenligning med hele livet, men alligevel er 3 år af ens ungdom noget man bare ikke vil forspilde... Selvfølgelig er uddannelse en vigtig faktor for ens fremtidige planer, men roolig nu, der er masser af tid til at lære unødvendige biologiske begreber - du måske ikke får brug for, men kan bruge til "almen viden" og et spil Trivial Pursuit.

//OgDetVarSøndagAften

Ingen kommentarer:

Send en kommentar